Matchningsproces

Børns Voksenvenner har “matchere”, som matcher børn og voksenvenner fra vores venteliste. Processen er systematiseret og særdeles grundig og indbefatter kontorbesøg eller informationsmøde, hjemmebesøg hos henholdsvis barnets familie og den frivillige samt godkendelseskursus for kommende voksenvenner.

For at komme i betragtning til at få en voksenven til dit barn, skal du henvende dig til os på telefon eller mail.. Herefter vil du blive inviteret til en informerende og uddybende samtale på kontoret og du vil modtage hjemmebesøg af to matchere fra foreningen. Når vi kommer på besøg, møder vi dit barn og fortæller også barnet om det at have en voksenven.

Når vi matcher børn og voksenvenner, lægger vi blandt andet meget vægt på geografi, fælles interesser og personlig kemi. En ren straffe- og børneattest er en forudsætning for at blive voksenven. 

I de meget sjældne tilfælde, hvor et venskab ikke fungerer, kan det til enhver tid afbrydes af både barn, forældre og voksenven, i samarbejde med matcherne i foreningen. 

Vil du vide mere om vores matchningsproces, så er du altid velkommen til at kontakte os. Kontakt os her.